SPA & POOL

LUKSUS UDERUM

En terrasse med vand skaber både ro, luksus og et naturligt samlingspunkt.

Drømmen om en terrasse med spa eller en træterrasse med pool bliver stadig mere populær blandt danske boligejere, der ønsker at forvandle deres have til et eksklusivt frirum.

Kombinationen af naturligt træ og moderne wellness-løsninger skaber en unik ramme for afslapning, velvære og socialt samvær. Hos Kun Terrasser har vi specialiseret os i at designe og bygge luksuriøse terrasser, hvor spa og pool integreres elegant og funktionelt.

Med over 300 projekter bag os kan vi tilbyde den nødvendige erfaring, tekniske viden og kreative tilgang, som sikrer, at dit udendørsområde bliver både smukt, sikkert og holdbart.


Vil du skabe et unikt uderum? Overvej disse løsninger:

  • Indbygget spa, pool eller svømmesø i niveau med terrassen
  • Opdel terrassen i zoner (lounge, bad, spiseområde)
  • Brug niveauforskelle til at skabe dynamik
  • Integrér belysning for stemning om aftenen
  • Kombinér materialer som træ og sten
Træterrasse i niveauer Kulhuse | Kun Terrasser

Terrasse med nedbygget spa

En nedbygget spa giver et stilrent udtryk, hvor spaen flugter med terrassebrædderne.

Svømmesø i naturlige omgivelser

En svømmesø giver en mere organisk og rolig stemning i haven

pool spa

Terrasse med pool i niveau

En pool i niveau med terrassen skaber et eksklusivt og sammenhængende uderum.

Fra idé til færdig terrasse

Hos os hjælper vi dig hele vejen – fra de første tanker til det færdige resultat.

Vi guider dig gennem hele processen:

  • Afklaring af behov, ønsker og muligheder
  • Idéudvikling og design af din terrasse
  • Valg af materialer og løsninger
  • Integration af spa, pool eller svømmesø
  • Fokus på funktion, æstetik og holdbarhed
  • Sparring hele vejen fra start til færdigt projekt

Vi har altid fokus på at skabe en løsning, der passer naturligt til dit hjem og dine omgivelser – både visuelt og funktionelt.

FAQ

Hvad koster en terrasse med pool?

Prisen på en terrasse med pool afhænger af størrelse, materialer og kompleksiteten i løsningen.

Selve poolen leveres af vores samarbejdspartnere, og prisen på denne aftales direkte med dem.

Terrassen omkring poolområdet starter typisk fra 350.000 kr. og op, afhængigt af design og ønsker.

Du kan se eksempler på terrasser med pool og få en fornemmelse af niveau og løsninger her

cases

Skal jeg have en havearkitekt på for at bygge med jer?

Det behøver du ikke. Der er stor forskel på, om folk har et behov for at have en havedesigner eller arkitekt på deres terrasseprojekt eller ej. Vi har mange års erfaring i branchen, og vi arbejder godt med både det ene og det andet. Så hvis du selv vil komme med dine idéer, eller du gerne vil høre vores bud på mulighederne, kan du sagtens gå med det.

Bygger I kun i ipétræ?

Vi bygger mange af vores terrasser i ipétræ, fordi det er enormt slidstærkt og holdbart, og det giver god kvalitet og bæredygtighed til dit projekt. Men vi bygger træterrasser i mange slags træ, og vi kan snakke frem og tilbage om mulighederne, når du kontakter os.

Hvor meget skal vi selv være med ind over projektet?

Det afhænger meget af, hvor meget du har lyst til at være med - hvis du selv er idérig, har holdninger til udførelsen og gerne vil have medbestemmelse, så er du mere end velkommen til det. Det er trods alt din terrasse. Hvis du er mere til at overlade tøjlerne og beslutningerne til os, så aftaler vi, hvordan vi bedst gør det - så længe du er inde over de vigtige beslutninger, så rådgiver og guider vi gerne.

Terrasse – indretning: Bliv inspireret af 3 smukke terrasser her

 

Skal du have en ny terrasse og savner du inspiration til den?

Så kig med her, for hos Kun Terrasser har vi gennem de sidste mange år lavet den ene smukke træterrasse efter den anden hos kunder på hele Sjælland. Vi har lavet store terrasser, små terrasser, terrasser i flere niveauer og terrasser som giver omgivelserne nyt liv.

Bliv inspireret til din terrasse indretning

Hos kun Kun Terrasser laver vi træterrasser hos private i tæt samarbejder med vores kunder, som ofte har en tanke, en idé eller en hel plan for, hvad de ønsker sig for deres kommende terrasse. Sammen kigger vi på ønskerne og finder frem til et design, der passer dem, økonomien og omgivelserne godt.

Hvis du har ønsker til din terrasse og gerne vil have et bud på, hvordan det kan gøres, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Først kan du lade dig inspirere til din næste terrasse indretning lige her:

Smuk terrasse med spansk trappe

I Taastrup har Kun Terrasser bygget en træterrasse på 52m2 for Rikke og Keld. Den er lavet med et ønske om at få niveauforskelle som en del af terrassens udformning i et design, der passer til husets sjæl.

Det er lykkedes med en træterrasse, hvor der er indbygget spansk trappe. Parret er meget glade for resultatet, som du kan se flere billeder af lige her.

Terrasse i Taastrup

 

Mageløs terrasse i flere niveauer

I Skodsborg har Kun Terrasser i samarbejde med havedesigner Tor Haddeland fra Designhaver og anlægsgartner Junckerhaven bygget en 70m2 unik træterrasse i ipétræ.

Ejeren, Charlotte, efterspurgte en terrasse, der var ekstraordinær og flot. Hun blev anbefalet Kun Terrasser gennem designeren Tor Haddeland, og det har været et utrolig godt samarbejde. Hos Kun Terrasser laver vi 3D-tegninger af vores terrasser, og det var især en stor hjælp for Charlotte, da hun skulle forestille sig det færdige resultat.

Se flere billeder af den smukke terrasse lige her.

 

Terrasse i Skodsborg

 

Terrasse og naturpool i Jyderup

Kun Terrasser har bygget en ipétræterrasse i Jyderup på 79m2, som er lidt udover det sædvanlige. Her er nemlig bygget en stemningsfuld naturpool med ind i terrassen, og det løfter udtrykket markant.

Naturpoolen er ikke kun smuk at se på, den har også en reel funktion. Den fungerer som et biologisk rensningsanlæg, hvor vandet renser sig selv uden brug af klor og kemikalier, fordi der er udvalgte planter og mikroorganismer i vandet.

Selve terrassen er enkel og smuk i sit udtryk, og den glider flot sammen med den omkringliggende belægning, der tilsammen skaber en perfekt ramme for haven i Jyderup. Se flere inspirerende billeder af terrassen lige her.

 

Terrasse med naturpool i Jyderup

 

Fortæl os om din drømmeterrasse og start rejsen mod en ny terrasse allerede idag.

Kontakt os og fortæl os hvordan vi kan hjælpe jer med jeres næste drømmeterrasse.

Føler du dig inspireret?